Hvorfor DA-Masters?
Green Time havde i 2002 en vision om at opfylde den drøm, enhver golfspiller har. Hvordan er det at spille under samme forhold som de professionelle? Hvilket pres er de under, når der kæmpes om store præmier? Hvordan er det at spille i turneringer, som bliver afviklet som på Europa Touren?

Hvordan er reglerne for dresscode, cut, caddies, scoreboards, Europa Tourens lokale regler, interviews og meget mere? Hvad sker der, når et TV hold følger ens mindste bevægelser?

Vi gav svaret i 2003-2018 - beviset er de mange deltagere, der har været med hver gang og allerede reserveret til 2019. Hvis du ikke har været med tidligere, kan vi sige: Spørg en, der har, og få svaret bekræftet i DA-Masters 2019. Vi lover dig, at du ikke bliver skuffet!

Marokko? - Ja! Vi er tilbage, hvor det hele startede. Marokko har alt det vi gerne vil have: Sol og varme, topbaner, caddier, et hotel, hvor vi alle er samlet, og hotellet har en fantastisk beliggenhed - lige ud til Atlanterhavet med en gigantisk promenade, spændende marina og hundredevis af interessante restauranter. Agadir er en storby med en kæmpe "souk" som taget ud af "tusinde og en nats" eventyr. Den er komplet med barer, pubber og natklubber!

Billeder fra vindernes tur til Celtic Manor i Wales (Ryder Cup 2010)