Patrick1

Patrick Solhøj vandt sikkert DA-Masters 2016!

Med en rekordscore på -18 i forhold til hcp. kunne DA-Masters for en gangs skyld simulere “just like the pro’s” også hvad scoren angik!

Det var et populært gensyn med Marokko. Det gode vejr, banerne og ikke mindst caddierne giver lige turneringen det ekstra, som vi sætter så meget pris på.

67 deltog over 5 dage inkl. prøverunde på de to baner, Golf de Soleil og Golf l’Ocean i Agadir i Marokko.

Under selve turneringen var der masser af overraskelser; den største selvfølgelig de helt fantastiske scores på Golf L’Ocean. Den viste sig en kende for kort og bred til vores velforberedte deltagerfelt. Greens er store og ikke specielt kuperede og levner ikke mange muligheder for at gemme pinden af vejen bag en dyb bunker.

Det gav så gode scores, at vi for at dæmme op for diverse beskyldninger om hcp. fiflere, bragte nedenstående statistik på turneringens facebookside:

1. dag på Golf de Soleil:
7 spillere gik under hcp. (10%)
0 spillere scorede i 40’erne (0%)
26 spillere scorede i 30’erne (39%)

2. dag på golf de Soleil:
5 spillere gik under hcp. (7%)
1 spillere scorede i 40’erne (1%)
29 spillere scorede i 30’erne (43%)

3. dag på Golf L’Ocean:
15 spillerede gik under hcp. (22%)
8 spillere scorede i 40’erne (12%)
50 spillere scorede i 30’erne (75%)

4. dag på Golf L’Ocean:
9 spillerede gik under hcp. (25%)
4 spillere scorede i 40’erne (11%)
25 spillere scorede i 30’erne (71%)

Vi tror ikke, deltagerne i år var specielt bedre end de tidligere år, hvor vinderscoren typisk har ligget 9-14 over hcp. Men det er omvendt klart, at med det nye hcp.system, hvor spillere har lettere ved at blive reguleret op i hcp, vil vi fremover se flere scores tættere på hcp. Det, synes vi, er en god ting, for alt for mange spillere, har svært ved at spille til det hcp., de fik sig i deres velmagtsdage.

For Patrick Solhøj er der ingen tvivl om, at han ramte formen på det rigtige tidspunkt. En ihærdig træningsindsats i Copenhagen Indoor (SIMGolf), gav bonus. Flere af deltagerne havde faktisk trænet i Indoor med gode resultater til følge, så det er nok den nye tendens, hvis man vil komme godt forberedt til DA-Masters!

En anden af turneringens overraskelser var 78 årige Niels Abild, chef for musikensemblet Kansas City Stompers. Niels har også nydt godt af de nye hcp.regler, og hvor han de første 3-4 år havde svært ved at markere sig i DA-Masters, gik det helt anderledes for Niels, der førte efter de to første runder.

Leif Andersen fra Brande Golfklub sluttede på en flot tredjeplads og kæmpede tæt med Niels Abild om den ene af de to eftertragtede luksusrejser til Marokko d. 19.-26. november 2016. I sidste ende skilte kun et slag de to.

Kurt Pedersen leverede sin bedste DA-Masters nogensinde med en fjerdeplads. Jimmy Petersen har de sidste 3-4 år konstant været i toppen af DA-Masters og blev denne gang nr. 5.

Hos damerne var der også en forholdsvis stor del af feltet, der klarede cuttet. Inge Hartmeyer vandt deres interne kamp og sluttede på en flot 6. plads.

Se hele resultatlisten

Undervejs var der daglige nærmest pinden præmier fra Glostrup Parkhotel, der udlovede gavekort til Restaurant La Cocotte. Der var også gavekort til World Golfers (læs mere på www.worldgolfers.dk)

I trøstturneringen DA-Masters Consolation vandt Johnny Hansen foran Henning Brændeholm.

Der skal spilles koncentreret, hvis man som Søby her, skal løfte trofæet på sidstedagen af DA-Masters.

DA-Masters gennem årene

DA-Masters er for golfspillere af alle aldre og styrker!

3 gange har en kvinde vundet. Den ene endda med hcp over 27.

Aldersrekorden er 75 år for vinderen, men vi har naturligvis haft betydelig ældre deltagere med!

Vinderscoren har heller ikke skræmt nogen væk; bedste nogensinde var for to år siden, da Kim Bidstrup vandt i kun 2 over hcp. Erik Jacobsen blev en ret sikker vinder sidste år i plus 14!

Se vinderne, antal deltagere, vinderscores og tourpakken gennem alle årene i DA-Masters her:

Præmier for mere end kr. 50.000

Som sædvanlig er der flotte præmier at spille om i DA-Masters.

De to bedste vinder en rejse til Agadir og Marrakech til November 2016.

Derudover er der driver, Scotty Cameron puttere, fairwaywood, hybridkøller og Wokey Wedges fra Titleist på præmiebordet. Turneringsrunderne krydres yderligere med et gavekort på kr. 500, hver dag, til turneringens bedste kvinde, og kr. 2.500 til turneringens bedste kvinde efter de 4 dage, udsat af NÜ WOMAN.

Der er også gavekort på kr. 1.000 til Restaurant La Cocotte på Glostrup Parkhotel til nærmest pinden de tre første dage.

Spillerne kan også vinde gavekort til World Golfers Championship ved at komme nærmest pinden på udvalgte huller. (læs om turneringen her)

Se præmielisten til DA-Masters 2016 her: