sutera-harbour-golf-view

Vind rejsen til Borneo – det har aldrig været lettere

Med godt 100 deltagere i de to første af årets World Amateur Golfers Championship, var der hård kamp om pladserne – anderledes let ser det ud i de kommende turneringer, hvor der i mange af rækkerne kun er 2 deltagere!

Turneringerne falder tæt med 6 turneringer over de næste 9 dage!

Allerede i morgen Kristi Himmelfartsdag går det løs i Varde Golfklub – Der er gun-start kl. 9.00, og møder du op inden eller sender en mail, skal vi nok få dig ud! (hb@green-time.com).

På fredag er det den spændende og indbydende Søhøjlandet, der lægger græs til, medens vi lørdag er tilbage på Sjælland på den flot kuperede og meget varierede Hedeland Golfklub. Allerede søndag er vi tilbage på hovedlandet med en kvalturnering på Landsfinalebanen, Royal Oak.

På grundlovsdag, onsdag d. 5. juni, kan man passende spille en runde på Mollerups skønne bane, inden man skal i stemmeboksen og hjem og studere exit-polls!

Allerede fredag er vi så igen på Sjælland – denne gang med en af Danmarks mest populære baner; den meget smukke Furesø Golfklub i Birkerød.

Alle steder ligner det på nuværende tidspunkt en overkommelig opgave at spille sig videre til Landsfinalen og dermed tage et stort skridt på vejen til BORNEO!

Tilmeld dig her