Trolle med pokalen til net

Trolle vandt DA-Masters

Andreas Theil til net

Andreas Theil blev en flot nr. 2.

Nicolai Trolle vandt DA-Masters 2019

4 dages solidt stabilt spil sikrede +0,6 handicapperen, Nicolai Trolle fra Great Northern, sejren i DA-Masters 2019 i Agadir i Marokko.

Denne ugelange golfturnering, der blev spillet for 17. gang, startede traditionen tro med en træningsrunde, hvor der blev afholdt en sweep stake, som Ann Sarat vandt med -8. Det gave så en pæn hcp. nedsættelse. Dernæst blev der spillet to runders DA-Masters på Tikida Course. Derefter en officiel hviledag, som mange dog brugte på at spille sig ind på Championship Course. Efter tredje runde blev feltet cuttet ned til 50%. Cutscoren blev +30, altså et gennemsnit på 10 over hcp. pr. runde, hvilket er i tråd med tidligere år.

Niels Abild til net

Niels Abild blev nr. 3.

Nicolai Trolle spillede stabilt over de 4 runder, og finalerunden var ingen undtagelse. Dog skal det bemærkes, at forholdene var lidt vanskeligere med megen vind, og nettoscoren i 74 slag (73 brutto), var også den bedste runde og en vinder værdig. Som i bedste DA-Masters ånd var en af de nærmeste modstandere Niels Abild fra Holbæk golfklub med handicap 31 og 80 år gammel! Niels blev nr. 3 med samme score som nr. 2, Andreas Theil med hcp. 5,8. Andreas har er kun på sin tredje sæson!

Trolle kom traditionen tro en tur i vandet efter pokalen var overrakt på 18. green, og til stor morskab, var han ikke den eneste, der måtte en tur i baljen, da en af deltagerne uheldigvis røg med i under tumulten!