BF vindere lubker

Fantomscore på Lübker til Best Friends

Det hører til sjældenhederne, at en runde i Best Friends Foursome spilles bedre end handicap. Foursome formatet er et af de sjoveste – og sværeste formater i golf. Men en gang imellem går spillet op i en højere enhed, når to spillere tilsammen scorer bedre end de kan hver for sig. For Jan Christensen og Claus Jensen fra Norddjurs Golfklub, skete netop det, da de spillede første runde af Best Friends på Lübker den første weekend i juli; 46 utrolige point scorede med blot 17 slag på banen. Den blev fulgt op dagen efter med 36 point som efter vanlig standard stadig er en flot score.

Christoffer Lange ogChristoffer Lange, der spillede med Laila Haucke, gjorde deres bedste med 40 point på 2. dagen, men forspringet var for stort. De blev nr. 2 i 73 point, samme score som Anders Nielsen og Marlene Boile, der har vundet Best Friends trofæet tidligere.

Med god tilslutning var det en fin start på dette års Best Firends turnering, hvor der resterer endnu tre afdelinger. Vinderparret hvert sted kommer med til finalen i Marokko i januar.

Resultaterne fra Best Friends på Lübker

  1. Jan Christensen og Claus Rank Jensen, 82 point (46 + 36)
  2. Christoffer Lange og Laila Haucke, 73 point (33 + 40)
  3. Anders Nielsen og Marlene Boile, 73 point (39 + 34)
  4. Jimmy Petersen og Frank Jelmo, 66 point (38 + 28)
  5. Claus og Simon Jørgensen, 63 point (29 + 34)

DSC_0008Se alle resultaterne her

Resterende afdelinger:

D. 15.-16. august på Barsebäck

D. 25. august på Skjoldenæsholm

D. 20. september på Simon’s

Tilmelding her