De tre vinderhold

De tre firmahold, der skal til Portugal, blev fundet på HC Andersen Golf

IMG_3488

Sidste års vinderhold, BB Fugeentreprise, med Bo Bjerre og Jens Berger, her flankeret af Tom Jensen og Christian Skovmose, kommer ikke til at forsvare titlen.

Det var en fin dag på HC Andersen Golf, hvor 8 veloplagte hold var klar til at spille om de tre finalepladser i Portugal d. 21.-24. november. Vejret var med os med en del sol, ingen regn men til gengæld en ret så kraftig vind. Banen stod fint og er populær blandt spillerne. Bedste spiller individuelt var Rene Vedø med kun 4 slag på banen, scorede han 39 point. Det var dog ikke nok til at trække holdet op blandt de tre bedste, og de måtte tage til takke med den utaknemmelige 4. plads. Norwegian Geographical blev bedste hold og var ret så suveræne med 70 point, 6 slag bedre end nr. 3 og 7 bedre end nr. 3. Leif Andersen scorede dagens næstbedste runde med 37 point, mens svigersønne Mikke Arreborg skød 33. De to næste hold, der skal med til Portugal er SkandiConsult med Arne Jensen og Runde Bak, og Team Mounali med Andres Theil og Mounir Benali.

De tre vinderhold kan se frem til en flot finalerejse til Portugal, hvor de skal bo ca. en time nord for Lissabon i et område med hele 4 klasse baner. Finalisterne skal spille 3 af dem, Royal Obidos, Praia D’El Rey og West Cliffs, der lige er røget ind som nr. 17 på Golf World’s top 100 over kontinentets bedste baner. Indkvarteringen kan ikke være mere luksuriøs, når de 6 spillere blive indkvarteret på det femstjernede Hotel Royal Obidos Evolutée. Rejsen til Portugal foregår naturligvis med det prisbelønnede portugisiske selskab, TAP.

DU kan også komme med på denne rejse! Læs mere her

Se resultatlisten her